SENESTE NYT

“Forsamling med fortælling”

af | 10. september 2017

FORSAMLING MED FORTÆLLING

NFC 55+ holder generalforsamling og får besøg af “Mulle”.

NFC 55+ holder sin årlige generalforsamling tirsdag 19. september.
Det foregår fra klokken 17.30 i Drachman Loungen på Nykøbing F. Stadion.

Af dagsordenen fremgår det blandt andet, at formanden vil fremlægge sin beretning, ligesom at regnskabet også vil blive lagt frem.

Mulle
Artiklen (der vises herover) har NFC 55+ valgt at skrive ind, således at synsbesværede personer – med hjælp fra deres computer eller smartphone – kan få læst teksten op.

Efterfølgende skal der fastsættes et kontingent, mens generalforsamlingen slutter af med at vælge og sammensætte en bestyrelse med medlemmer og suppleanter.

Efter generalforsamlingen kan alle foreningens medlemmer få stillet sulten, når der bliver serveret mad udefra.

Mulle fortæller om karriere

Aftenen slutter af med besøg af lidt af en berømthed. Det er nemlig håndboldspiller Kristina “Mulle” Kristiansen, der kigger forbi loungen.

Her vil den 28-årige playmaker fortælle om sin karriere, hvor hun både har gjort sig bemærket ved sit spil og sine mange tatoveringer.

“Mulle” er i øjeblikket på kontrakt hos Nykøbing Falster Håndboldklub og vandt tidligere i år Danmarksmesterskabet med sine klubkammerater.
Mon ikke også det bliver nævnt?

BLÅ BOG

Mulle

KRISTINA "MULLE" KRISTIANSEN

Kristina Kristiansen (født 13. juli 1989) er en dansk håndboldspiller, der er på kontrakt med Nykøbing Falster Håndboldklub. Hun har spillet 45 Y-landskampe, 32 U-landskampe og 66 A-landskampe.

Den 1. marts 2015 blev det offentliggjort at “Mulle” følger træner Niels Agesen til Nykøbing Falster Håndboldklub, hvor hun skal spille i tre sæsoner. I denne sæson oplevede håndboldklubben en markant øget tilslutning, der bl.a. blev tilskrevet erhvervelsen af Kristiansen.

PRÆSTATIONER

  • Vinder af “Årets jubelscene 2013”
  • Vinder af Årets Kvindelige Landsholdsspiller 2012/2013
  • Bronzevinder ved VM i Serbien i 2013

Kilde: Wikipedia

0 kommentarer

Kommentér